U-Baner i Berlin

Kort beskrivelse

I 1902 blev den første elektriske U-Bane åbnet i Berlin og siden har systemet udviklet sig til i alt 9 linier. Der er to typer U-Baneprofiler i Berlin.

Det smalle profil (Kleinprofil) er et profil hvor vognene er 2200 mm brede og det anvendes på linierne 1, 2, 15 (tidl. linie 3) og 4, samt natlinien 12. I mange år kunne man se det ved at vognene havde 3-cifret internnumre. 

Det brede profil (Großprofil) er det andet profil hvor vognene er 2400 - 2600 mm brede og det anvendes på linierne 5, 6, 7, 8 og 9. Ligeledes kunne man i mange se at vogne med 4-cifret internnumre var vogne med det brede profil.  

Før 1929 var U-Banerne i Berlin ejet af Høj- og Undergrundsbaneselskabet, men har siden 1929 været en del af BVG.

Efter den 2. Verdenskrig og frem til genfusionen i 1992 var systemet delt i to. Ved opførelsen af muren i 1961 blev den nuværende linie 2 delt i to (!) og nuværende linie 1 blev afkortet. Den nuværende linie 5 blev et rent østforetagende da den kun kørte i dette område. 

De nuværende linie 6 og 8 kom til at køre under østzonen uden stop med undtagelse af Friedrichstraße, som var en grænsestation. Indgangen til trappen som førte ned til en af vestlinierne på Alexanderplatz blev muret til. På alle de lukkede stationer i østzonen stod der grænsepolitisoldater med skarpladte maskinpistoler.

Efter genforeningen forestod der et stort genopbygningsarbejde og siden 1995 køres der igen på alle de afbrudte linier, så alt er ved det gamle igen. Dette er dog en sandhed med modifikationer da U-Banerne naturligvis også betjener alle de nye bydele der er skudt op de sidste 50 år.

Tilbage - Zurück - Back