BVG

Kort om selskabet:

Den 1. januar 1929 var selskabet en realitet, som var et resultat af fusionen mellem busselskabet ABOAG, undergrundsbaneselskabet og en række sporvejsselskaber. Det nye selskab var ejet af Berlins bystyre hvilket det stadig er. Som en følge af Anden Verdenskrig var selskabet delt i to, da der i den tidligere østzone var selskabet BVB, også kaldet BVG-Ost, i perioden 1949 - 1991. Siden 1992 da den østlige del kom hjem til BVG er der nu kun BVG.

Om busserne:

Ved fusionen i 1929 blev de busser som havde kørt hos ABOAG selvfølgelig overtaget. Udviklingen var efterhånden gået i retning af at Büssing blev det foretrukne mærke og i 1934 kommer de første dieselbusser. Omtrent samtidigt eksperimenterer man også med gasbusser, som faktisk blev en succes. Til gasbusserne anvendtes både den tunge bygas og den lette autogas som drivmiddel. Under den Anden Verdenskrig er flere busser også blevet udstyret med gasgenerator, hvor man både fyrede med træ og med svidekoks. Sidstnævnte var et biprodukt af udvindingen af syntetisk flyverbenzin og svidekoksene havde en højere brændværdi end træ.

Dobbeltdækkerbusserne blev leveret med 2 og 3 aksler, men efterhånden som de blev tungere var det kun 3-akslet busser. I perioden 1927 - 1952 fik BVG leveret 3-akslet dobbeltdækkerbusser og endækkerbusser. Desuden blev de fra 1933 leverede trolleybusser også forsynet med 3 aksler. Kun leverancerne i midten af 1950´erne havde 2 aksler, som i øvrigt blev de sidste trolleybusser. 

Efter Anden Verdenskrig gik udviklingen i retning af busser med unterfloormotor, som for dobbeltdækkerbussernes vedkommende leveredes i perioden 1951 - 1974 i 1815 eksemplarer. Desuden blev der i perioden 1951 - 1964 leveret 426 stk. endækkerbusser med unterfloormotor. Samtlige busser var af mærket Büssing, som blev bygget hos karrosserifabrikkerne Orenstein & Koppel og Gaubschat, da det var selvbærende karrosserier med undtagelse af 10 endækkerbusser fra 1951, 39 3-akslet dobbeltdækkerbusser og 217 stk. Büssing Präsident 14R som leveredes 1962 - 1963 i øvrigt tilsvarende NESA nr. 51 - 62 fra 1963. De berlinske "Präsidenter" havde enkelt fordør og dobbelt midterdør ligesom "Senator" hos NESA, men havde også dobbelt bagdør, da de var tomandsbetjente. Modellen "Senator" var en hækmotorbus i modsætning til "Präsident" som var en bus med unterfloormotor.

Anskaffelsen af disse "Präsidenter" var en følge af Berlin-muren som blev opført i 1961 og efter at Berlins regerende borgmester Willy Brandt havde opfordret til boykot af S-Banerne, som blev drevet af de østtyske jernbaner. Dette medførte at busserne fik nok at lave og der kom de såkaldte solidaritetsbusser fra Vesttyskland som alle busselskaber stillede til rådighed. For at nævne de største byer i Schleswig-Holstein, var der busser fra Hamburg, Lübeck, Kiel og Flensburg, samt en masse andre byer i øvrigt. I forbindelse med nyleverancer forsvandt den sidste solidaritetsbus i 1966. 

I 1971 blev den første hækmotorbus leveret, som var en endækkerbus, medens at den første dobbeltdækkerbus kom i 1974 også med hækmotor.

Den elektriske drift:

Den 24. december 1933 åbnede den første trolleybuslinie i Berlin, som i den senere vestzone kom op på tre linier. Den sidste trolleybuslinie nedlagdes den 22. marts 1965 og 2½ år senere kørte den sidste sporvogn, hvilket skete den 2. oktober 1967. Alle trolleybusser som leveredes i perioden 1933 - 1947 var alle som nævnt foroven 3-akslet medens at de sidste leverancer i 1956/57 var 2-akslet. 

Udover busserne og sporvognene er der også U-Banerne, som består af 9 linier. Linie 1 - 4 er vognene bygget i det lille profil medens at de på linie 5 - 9 er bygget i det store profil. I perioden 1961 - 1989 kørte linie 6 og 8 under den tidligere østzone uden stop med undtagelse af Friedrichstraße, hvor der her var grænsestation, på linie 6. Denne linie kørte jeg med i 1979, hvor man kørte langsomt igennem de lukkede stationer som var spøgelsesagtige. Her gik der grænsevagter med skarpladte våben. I den periode blev linie 5 heller ikke kørt af BVG, ligesom en del af linie 2 heller ikke blev det. 

Efter at muren blev genåbnet den 9. november 1989, Tyskland blev genforenet den 3. oktober 1990 og BVG blev slået sammen med BVB den 1. januar 1992 køres der atter på alle de afbrudte U-Banestrækninger. Enkelte steder er der også kommet sporvogne igen i den tidligere vestzone. 

Så Willy Brandt fik ret da han sagde i sin tale i forbindelse med murens opførelse; "Muren bliver ikke stående, men Berlin bliver stående!" Idag kan vi ved selvsyn konstatere at Berlin nu er en hel by og at muren er væk.     

Tilbage - Zurück - Back