BVB (BVG-Ost)

Kort om selskabet:

Dette selskab blev startet den 1. august 1949 i østzonen, som to måneder senere, nemlig den 7. oktober 1949 blev en del af DDR. I modsætning til selskabet i vestzonen er sporvognene aldrig blevet nedlagt i det tidligere Østberlin. Efter genforeningen den 3. oktober 1990 blev selskabet genforenet med BVG i den tidligere vestzonen, som skete den 1. januar 1992

Om busserne:

I de ni første år efter 1945 blev der stort set ikke anskaffet busser, men i 1954 kom der 6 stk. dobbeltdækkere som var bygget hos VEB Waggonbau i Bautzen, som i 1956 blev efterfulgt af yderligere 79 stk. Busserne der havde typebetegnelsen Do 54, var bygget med karrosserier af træ med metalbeklædning. I 1957 - 1959 blev type Do 54 efterfulgt af type Do 56, som stort set lignede de 85 første DDR-byggede dobbeltdækkerbusser, men havde karrosseri bygget af stål. Do 56 leverede i 105 eksemplarer. Disse busser kunne godt minde om dobbeltdækkerbusserne som byggede før Anden Verdenskrig, da de havde snuder. 

Desuden leveredes 7 stk. omnibusser som kunne minde om "Røde Orm" som DSB Rutebiler havde kørende langs Køge Bugt, men de østtyske bussers sættevognsdel var dobbeltdækket og det var også tilfældet med den sættevognstrolleybus som BVB fik leveret. Disse 8 busser leveredes i perioden 1953 - 1955, hvor sættevognsdelen var fra LOWA. LEW Hennigsdorf havde leveret forvognen til trolleyudgaven medens at IFA havde leveret forvognene til dieseludgaven. 

LOWA havde også leveret 48 trolleybusser i perioden 1952 - 1956, som var type W 602 og W 602 a. Desuden blev der anskaffet 17 stk. trolleybusser fra Skoda i perioden 1964 - 1966, nemlig type 9 Tr.. Den 1. august 1951 åbnede den første trolleybuslinie i Østberlin, hvor der i storhedsperioden også kørte 3 linier, men det sluttede den 1. februar 1973 da trolleybuslinierne omstilledes til dieselbusdrift.

Fra første halvdel af 1960´erne blev der udelukkende anskaffet busser fra Ikarus, da der i henhold til en handelsaftale i østblokken, kun måtte anskaffes Ikarus-busser i hele østblokken. Trolleybusser måtte kun bygges af Skoda i Tjekkoslovakiet og i samme land byggede fabrikken Tatra alle de østeuropæiske sporvogne herunder til BVB. Fra først færd med hensyn til anskaffelse af busser fra Ikarus, begyndte der at dukke ledbusser op hos BVB, som dermed gik væk fra dobbeltdækkerbusser, da det havde Ikarus ikke i sit program. Den sidste dobbeltdækkerbus blev udrangeret i 1974. 

Efter genforeningsprocessen 1989 - 1992 kører der atter dobbeltdækker i det tidligere Østberlin, ligesom der også er ført sporvognslinier ind i det tidligere Vestberlin.      

Tilbage - Zurück - Back