Igennem de 30 år jeg har fulgt
færgerne på Storebælt har jeg kun oplevet tre dramatiske episoder i 1974, 1984 og 1996.
Kun episoden i 1984 var med dødelig udgang. Det bliver den seneste episode som kommer til
at fylde mest.
En dag efter skoletid var jeg kørt
ned til færgeleje 3 i Nyborg, hvor M/F Fyn lagde til med lyntoget ”Lillebælt”.
Dette tog blev normalt frem til K74 den 26. maj 1974, hvor Intercity-togene afløste
”de sorte lyntog” trukket af
MZ-lokomotiver, 1401 – 1426. Efter at færgen var lagt til og MZ´eren trak
”Lillebælt” i land gik en ældre mand i land via broklappen. Han snublede for
øjnene af mig og til al held kom der en DSB-mand hen til ham, der holdt fast i ham indtil
toget var forsvundet fra broklappen.
Den næste episode i august 1984 var
desværre med dødelig udgang, hvor en bromand som kun havde været ansat i tre måneder
snublede på broklappen ved færgen Prins Joachim. Samtidigt var en rangertræk ved at
blive trukket i land og bromanden faldt ind under en jernbanevogn og blev dræbt på
stedet, som følge af lemlæstelse. Jeg skal dog ikke komme nærmere ind på detaljerne.
Jeg kørte på cykel i
færgehavnsområdet en sen fredag aften og var på vej hen til færgeleje 4, hvor Prins
Joachim og de to andre IC-færger Dronning Ingrid og Kronprins Frederik lagde til. Jeg
undrede mig over at alt var stille og roligt, hvilket hurtigt skulle vise sig, da jeg så
der lå en død mand på broklappen.
Jeg kørte op i byen , hvor jeg fik
mig en guldbajer på et diskotek, hvorefter jeg kørte ned til færgehavnen igen, hvor jeg
talte med en lokomotivfører som kørte på MZ 1427. Da jeg havde talt med
lokomotivføreren kørte jeg tilbage til det lokale diskotek, hvor jeg drak flere
guldbajere på rekordtid, hvor det vel næppe er nødvendigt at komme ind på hvordan jeg
så havde det.
Resten af min weekend var ødelagt og
der gik seks uger førend jeg atter satte mine ben i Nyborg Færgehavn igen. Jeg har
adskillige gange gået på broklappen ved færgeleje 4 siden, først og fremmest når jeg
skulle have min cykel med over Storebælt og betrådt netop ulykkesstedet.
Den 21. december 1996 en tidlig
lørdag morgen kørte jeg til færgehavnen, da jeg skulle sejle en tur med godsfærgen
Asa-Thor. Jeg var kørende i bil og da jeg havde parkeret den mødte jeg en mand som
spurgte mig om vej til den gamle station i Nyborg og hvornår det næste tog kørte. Jeg
så ham godt an, da jeg tænkte der kunne være ugler i mosen, og det var rart at huske
hans signalement hvis det skulle blive nødvendigt. Det skulle senere vise sig at det var.
Da jeg vidste Asa-Thor skulle ligge
til i færgeleje 5 gik jeg hen mod lejet. Asa-Thor var da også på vej ind da den
pludselig stoppede op. En makker til den mand som jeg havde mødt var hoppet i vandet lige
inden Asa-Thor skulle ligge til og havde det ikke været for personalet på IC-færgen
Dronning Ingrid var Asa-Thor sejlet videre ind i lejet. Bromanden Niels Jørgen Rasmussen
var på vagt sammen med en kollega, som forsøgte at få manden som var sprunget i vandet
op. Jeg sagde til den anden bromand at jeg havde set en anden mand som helt sikkert kunne
være en makker til ham som var sprunget i vandet.
Asa-Thor måtte så gå over i
færgeleje 2, hvor et MZ-lokomotiv holdt og ventede på at trække godsvogne i land fra
Asa-Thor. Jeg talte med lokomotivføreren og stationsbetjenten om at en mand var sprunget
i vandet ovre ved færgeleje 5. Både lokomotivføreren og stationsbetjenten havde mødt
de to mænd som havde været til en julefrokost, hvor de havde drukket meget. Disse to
mænd havde bare gået over sporene og sagde DSB-folkene at de ikke måtte gå der, blev
de bare truet af dem. Det er også en af de yderste sjældne gange hvor jeg fik en
stationsbetjent til at kalde kommandoposten op, for at få det personale der eventuelt
opholdt sig på stationen til at være på udkig efter den mand som havde spurgt mig om
det næste tog til Odense.
Jeg kom ombord på Asa-Thor og da jeg
var kommet op på broen ringede telefonen og overstyrmanden tog den og sagde ud i lokalet:
”Der er telefon til Tommy!” Det var bromanden Niels Jørgen Rasmussen som var i
den anden ende af røret, da hans kollega havde sagt til ham at jeg havde set den anden
mand. Jeg kunne give Niels Jørgen Rasmussen et rigtigt godt signalement, som var så
godt, at det kunne politiet bruge og de kunne da også anholde ham 20 minutter senere. Den
mand var nemlig brudt i en grillbar på Nyborg Havn for at få varmen. Niels Jørgen
Rasmussen ringede nemlig senere igen for at fortælle dette.
Chefkaptajnen på Asa-Thor Frits
Blidegn bestemte at Asa-Thor skulle sejle tom til Korsør, da den var 40 minutter
forsinket i afgangen fra Nyborg, hvilket jeg benyttede mig af, da jeg gennemfotograferede
sporarrangementet på vogndækket.
Manden som var sprunget i det iskolde
vand havde en kropstemperatur på 28 graders varme da Falck fik hevet ham op og han
opsøgte i øvrigt Niels Jørgen Rasmussens kollega på et senere tidspunkt, for at få
fortalt om hvad der skete den nat. Niels Jørgen Rasmussen og jeg bevarede vores hoveder
kolde, medens at Niels Jørgen Rasmussens kollega var ved at gå i panik, men det skete
heldigvis ikke.