30 år siden den første Volvo-hækmotorbus blev bygget

Main Index | T. R. Nielsen Homepage | Bus Index

Fotos: KS/HT Volvo B59 | HT Volvo B10R | AOS Volvo B59 | Fynske Volvo B10R

Indledning

I forbindelse med omstilling af de sidste sporvognslinier til busdrift afgav Københavns Sporveje en ordre på 85 nye busser, nr. 511 - 595, til levering i 1971 - 72. Siden 1954 havde været Leyland som havde været det foretrukne mærke, hvor der var blevet leveret følgende bustyper, som kan deles op i fire hovedtyper:

Leyland tomandsbusser; KS nr. 721 - 775 (leveret 1954 - 1963)

Leyland enmandsbusser; KS nr. 801 - 959 (leveret 1954 - 1964)

Leyland Serie I; KS nr. 960 - 999, 1 - 210 & 212 - 260 (leveret 1964 - 1967)

Leyland Serie II; KS nr. 211 & 261 - 510 (leveret 1966 - 1970)

Den sidste leverance som altså afsluttedes i 1970, var der nogen utilfredshed med, med hensyn til serviceaftaler, hvorfor KS så sig om efter en anden leverandør.

Danmark et foregangsland for Volvos nye bustyper

Efter anden verdenskrig havde det engelske firma AEC lanceret en ny bustype, hvor motoren var placeret under gulvet, den såkaldte unterfloorbus, som betød væsentlige bedre forhold for såvel passagerer som chaufførerne.

I forbindelse med nedlægningen af sporvejskørslen i Odense den 1. juli 1952, skulle Odense Bytrafik have leveret et større antal busser og valget faldt på Volvo, som så udviklede unterfloorbussen. Den første bus, som var en Volvo B656 fik nr. 10 hos Odense Bytrafik og den havde stelnummer 1. Indtil 1964 havde Volvo tre typer unterfloorbuschassiser; B656 (fra 1955 B65504), B657 (fra 1955 B65506) og B658 (fra 1955 B65508).

I 1964 blev efterfølgeren B755 lanceret, men den var kun i produktion i to år og kunne fås i to typer B75506 og B75508. Den første bus som var en Volvo B75508 fik nr. 31 hos DSB Rutebiler og den havde ligesom Odense Bytrafik stelnummer 1. B755 blev ikke nogen succes, blandt andet var tendensen den at B755-busserne larmede mere end B655-busserne, hvilket i særdeleshed Odense Bytrafik nr. 52 - 60, Volvo B75506, fra 1964 var eksempler på.

I sommeren 1966 blev en ny chassistype lanceret, nemlig Volvo B58, som var i produktion indtil 1980, hvor chassistypen B10M lanceredes. Blandt andet DSB Rutebiler havde en stor indflydelse på udviklingen af B58 og B10M. Med hensyn til sidstnævnte fik DSB Rutebiler en bus i december 1979, nr. 669, som var en bybus og stationeredes i Sønderborg, fik stelnummer YV3B10M6000000004.

Volvo B58 kunne fås i to typer B5855 og B5860, men DSB Rutebiler lod nogle B5860-chassiser afkorte med en meter og fik typebetegnelsen B5850, som officielt ikke var i Volvos busprogram. Det samme var også sket med nogle B75508-chassiser, hvor benævnelsen blev B755 afk.. Dette var eksempler på samarbejdet mellem DSB Rutebiler og Volvo igennem mange år.

Hækmotorbussen lanceres.

Som nævnt foroven blev den første hækmotorbus lanceret i 1970 som blev stillet til rådighed for Københavns Sporveje som prøvebus. Denne bus var af typen B59, som blev betegnelsen for det nye hækmotorchassis. Prøvebussen som senere købtes af Københavns Sporveje, hvor den fik nr. 531, havde stelnummer 1.

Den 3. december samme år tiltrådte Borgerrepræsentationen bestilling af 20 stk. Volvo B59-busser med option på yderligere 65 stk. som magistraten uden videre kunne beslutte. Denne optionsret udnyttedes i 1971. Bustypen blev af Københavns Sporveje benævnt serie III og indsattes først på linie 14 og inden udgangen af 1971 også på linie 3 og 9. Desuden blev de også  indsat på de to sidste sporvognslinier som blev omstillet til busdrift, linie 7 i efteråret 1971 og linie 5 i foråret 1972. Desuden leveredes 4 busser af samme type til Amagerbanen, nr. 1055 – 1058. De tre bageste sidevinduer på begge sider af bussen var mindre ved at der bag midterdørene var et knæk, som var på alle serie-III med undtagelse af nr. 531, prøvebussen. På prøvebussen var alle vinduerne lige høje, som blev standard på efterfølgende leverancer. De sidste serie III fik også bagperron, hvilket alle de efterfølgende leverancer fik.

Udbredelsen af Volvo B59

I 1974 kom der yderligere 10 busser til Københavns Sporveje, som også var Volvo B59, men havde i modsætning til de 85 første busser runde forlygter, som herefter blev standard. Alle Leyland serie II og de 85 første Volvo B59-busser havde firkantede forlygter. Disse 10 busser fik benævnelsen serie IV

Den 1. oktober 1974 så Hovedstadsområdets Trafikselskab (HT) dagens lys, som var en sammenlægning af alle offentligt ejede busselskaber i Hovedstadsområdet, såsom Københavns Sporveje, Amagerbanen, NESA, DSB Rutebiler, de øvrige privatbaner (GDS, HFHJ, HHGB og LNJ), De Forenede Rutebiler i Gladsaxe, Herlev Rutebiler og diverse kommunale busselskaber. Københavns Sporvejes busser beholdt deres hidtidige internnumre, medens de andre overtagne busser fik hver deres nummerserier, Amagerbanen og NESA fik 2000-numre, Herlev- og Gladsaxe-busserne fik 3000-numre, DSB-rutebilerne fik 4000-numre og de øvrige fik numre højere end 5000.

Det blev det nye busselskab HT som fremover købte nye busser, herunder Volvo B59 frem til 1978, som anskaffedes i et antal på 119 stk.. Disse 119 Volvo B59-busser fik betegnelserne serie V, nr. 655 – 698, og serie VII, nr. 857 - 941 Desuden købtes også et stort antal af Leyland-busser som bybusser og Volvo B58 som landevejs- og nærtrafikbusser . Desuden købtes 10 stk. Leyland/Saurer-ledbusser i 1976, som nærtrafikbusser, nr. 798 - 807.

I modsætning til unterfloorchassiserne, fik hækmotorchassiset ikke den helt store udbredelse. Udover København var det kun busselskaberne i Vejle og Aalborg som købte hækmotorbusser i et større antal.

De københavnske Volvo B59-busser blev alle udstyret med Voith-gearkasser, som alle Leyland Serie-II-busserne også var udstyret med, medens at de busser som leveredes til Vejle og Aalborg fik halvautomatiske Wilson-gearkasser. 

B10R afløser B59

I 1979 blev efterfølgeren B10R lanceret og sammen med B10M angav tallet i typebetegnelsen af chassiset at det var udstyret med en 10-liters motor. I perioden 1979 til 1981 blev der leveret 74 busser af type Volvo B10R til HT, nr. 1217 – 1290, som fik betegnelsen serie XI. Den 75. bus i denne leverance, nr. 1291, blev en Volvo B10M-bybus, som afsluttede en epoke der var indledt i 1970.

Aalborg fik leveret Volvo B10R frem til 1983, hvorefter man også her gik over til Volvo B10M. Volvo B10R-busserne i Aalborg var udstyret med Allison-gearkasser, medens HT fik busser med Voith-gearkasser, som samtlige B59 og B10R var udstyret med. Byer som Holstebro, Nyborg og Svendborg fik også enkelte Volvo B10R-busser.

Efterskrift

I begyndelsen af 1990´erne begyndte der at dukke lavgulvsbusser op, som havde alle det til fælles at de også var hækmotorbusser. Volvo lancerede en laventrebus i 1993, type B10BLE, og en lavgulvsbus i 1995, type B10L. Laventrebustypen har efterhånden fortrængt lavgulvsbustypen, som kun har lavt gulv i afsnittet mellem for- og midterdørene. Lavgulvsbusserne har udelukkende lavt gulv. Kriteriet for lavt gulv er at der ikke er noget trin inde i bussen. I laventrebussen er der trin op til det bageste afsnit fra midterperronen og evt. bagdør(e). Efter lanceringen af de nye bustyper er den klassiske hækmotorbustype forsvundet fra Volvos busprogram. Derimod har unterfloormotorbustypen overlevet, som nu også kan leveres som lavperronbusser, hvor bagperron ved bagdøren er et lavgulvsafsnit. Størstedelen af Vestsjællands Trafikselskabs landevejsbusser er lavperronbusser. De nye 13,7-meter lange busser hos Nordjyllands Trafikselskab er også lavperronsbusser, med dobbelte fordøre, samt enkelte midt- og bagdøre.